Lanquin

I Casa D’ Acuña delte jeg værelse med en hollænder Rob. Vi brugte en dag på at gå rundt i byen, købe en mobil/kamera til mig, hæve penge, vaske tøj og andre småting. Tog en tur i byen men det var søndag så der skete ikke så meget. Næste morgen tog vi til Lanquin og mødte Rory fra USA i bussen. Der er ikke mange hostels i Lanquin, en ret lille pueblo. Så alle backpackere tager til El Retiro(man prøver så hårdt ikke at være flokdyr men det sq svært nogen gange). Sen eftermiddag gik vi tre en tur til Grutas de Lanquin; det tog vel 45 minutter at gå. På vejen blev vi overhalet af busturen som vores hostel arrangerede. Da vi senere nåede tilbage til hostel fik vi mange ”undskyld, vi er ikke rigtigt seje backpackere ligesom jer; vi tager overpriced-all-inclusive-wannabe-backpacker-bus” kommentarer. Man kunne gå et par hundrede meter ind i grotten der var interimistisk oplyst af elpærer. Det mest imponerende var de meget lange aflejringer af kalk og metal der hang ned fra oven. Lige uden for grotten kunne man svømme lidt rundt i vandet der fossede ud af bjerget. Når solen går ned omkring klokken 6 kommer flagermusene ud. Og der er MANGE af dem. 10.000 vis. Står man i indgangen suser de meget tæt forbi. Vildt sjovt. Lytter man godt efter kan man faktisk høre nogen kliklyde der stammer fra flagermusenes sonar. Vi gik tilbage til byen og fandt et sted at spise. 15Q(12kr.) per person for et udmærket måltid bestående af churascos(steak fra gril) med ris, guacamole, brød og kartofler. Serveret af en sød dame. Det er uden tvivl det billigste måltid mad jeg har fået her. Øllen købte vi i butikken lidt nede af gaden. Vi gik tilbage til hostel og drak sammen med pøblen. Dagen efter tog vi til Semuc Shampay. Et stort naturskønt område med masser af mulighed for at boltrer sig i små vandfald. Klatrer lidt rundt på klipperne og springe i vandet. Desuden kunne man gå en god tur op ad bjerget til et fedt udsigtspunkt og kigge ud over landskabet. Jeg havde lavet klipklap fejlen idet jeg ikke havde andet fodtøj med end klipklappere. Det var relativt hårdt at gå op til udsigtspunktet idet stien var meget stejl, våd, fedtet, mudret og med skarpe sten. Jeg endte med at gå barfodet det meste af vejen hvilket ikke kan anbefales. På trods af drypregn hele dagen var det intet problem at holde varmen. Da vi kom hjem til hostel fik vi tændt op i saunaen og vi gik frem og tilbage mellem sauna og floden der løber i El Retiro’s baghave. Vi spiste samme sted som dagen før og drak en øl sammen med backpackere fra hele verden. Dagen efter rejste jeg videre til Tikal mens Rob og Rory skulle til Rio Dulche. Da jeg er i tidsnød tog jeg en shutlebus fra El Retiro til Flores. På vejen rendte vi ind i frugtpolitiet. Guatemala er åbenbart plaget af et insekt der ligger sine æg i frugt. For at begrænse spredningen er der opstillet checkpoints på alle hovedveje hvor det kontrolleres at man ikke medbringer frugt. Jeg forstår sagtens problemet men der er nu noget humoristisk i 7 sværtbevæbnede fyre der med stor seriøsitet og ildhu gennemroder min bagage for at finde frugt. Dem der har frugt får det konfiskeret eller 5 minutter til at spise det. Jeg gad ikke sove i Flores så det lykkedes mig at overtale en fyr til at køre mig til Tikal. 200Q for en tur på lidt over en time. Tikal ligger inde i et naturreservat og ved indgangen til ruinerne ligger der en campingplads, et par hoteller, souvenirbutikker og restauranter. Alt sammen til styg overpris. Tjekkede ind på Jaguar Inn. 70Q pr. nat for et telt i deres baggård. Det er uden tvivl det dyreste jeg har betalt pr. nat i Guatemala, til gengæld er der ingen strøm efter klokken 21 (de slukker generatoren). Men jeg får da et sted at sove, der er internet(når der er strøm) og bad/toilet er rimelig standard. Går en tur til Tikal i morgen tidlig; det er kun en lille gåtur væk.